Jeg har selvf\u00f8lgelig ingen anelse om, hvem du er. Men lad mig alligevel fors\u00f8ge at g\u00f8re mig nogle tanker. Du er nok en kvinde, som er f\u00f8dt s\u00e5dan omtrent i sidste halvdel af 1950\u2019erne, selvom det helt pr\u00e6cise \u00e5rstal jo netop kun er et tal. Jeg tror ogs\u00e5, at du i virkeligheden har det fint med, at du lever alene. For du f\u00f8ler dig jo nok netop p\u00e5 ingen m\u00e5de ene. Du har m\u00e5ske s\u00e5vel b\u00f8rn som b\u00f8rneb\u00f8rn, du arbejder m\u00e5ske stadig, og selv hvis det ikke er tilf\u00e6ldet, s\u00e5 kan du udm\u00e6rket f\u00e5 tiden til at g\u00e5. M\u00e5ske med familie og venner, eller m\u00e5ske med noget andet, som giver dig et indhold i livet. Du har det i hvert fald nok ganske fint med at leve, som du g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
Selvom du selvf\u00f8lgelig har andre at tage hensyn til, s\u00e5 f\u00f8ler du ogs\u00e5 en frihed ved ikke direkte eller indirekte altid at skulle sp\u00f8rge nogen, om det er i orden at g\u00f8re dette eller hint. Tage v\u00e6k en weekend. Dase p\u00e5 stranden. Fordybe dig i dagevis i en god bog. Tage p\u00e5 h\u00f8jskole. Udforske et nyt feriested p\u00e5 den ferie\u00f8, du ellers troede, du kendte s\u00e5 godt.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5 alligevel. Der er m\u00e5ske noget, der fort\u00e6ller dig, at der mangler et eller andet. M\u00e5ske en at tale med om noget helt andet, end du taler med din familie eller venner om. M\u00e5ske en at dele strandturen, h\u00f8jskoleopholdet, ferien eller bare turen p\u00e5 kunstmuseum eller i biografen med. M\u00e5ske kan du synes, at der kan mangle en, du kan l\u00e6gge armen om eller putte dig ind til. Ikke s\u00e5dan nat efter nat eller dag ud og dag ind, men bare s\u00e5dan, n\u00e5r det kunne f\u00f8les rart. M\u00e5ske har du stadig et savn i den retning; m\u00e5ske endda en snert af sorg over, at det nu kun er dig. M\u00e5ske taler du ind i mellem med v\u00e6ggene, med hunden, eller bare til dig selv og t\u00e6nker, at det ikke skal v\u00e6re s\u00e5dan resten af livet. M\u00e5ske er tiden inde til, at der skal g\u00f8res noget ved s\u00e5danne tanker.<\/p>\n\n\n\n
Du t\u00e6nker nok ogs\u00e5 lidt over dit udseende. Og n\u00e5r du kommer ud af badet og ser dig selv i spejlet, n\u00f8gen og med fugtig hud som Povl Dissing sang i den lykkelige dag, kan du stadig smile, og du synes stadig, at spejlbilledet smiler tilbage. Ja, ja, det hele er ikke som for fyrre eller halvtreds \u00e5r siden, for \u00e5rene har sat sine spor, men derfor ser hun sgu meget godt ud, hende der st\u00e5r i spejlet. Trods rynker eller gr\u00e5t h\u00e5r. Mon ikke en mand igen kunne finde gl\u00e6de i det syn? Den tanke kan n\u00e6sten g\u00f8re dig i godt hum\u00f8r, og den dukker op igen i l\u00f8bet af dagen som en lettere boblen i maven. For tanken om, at en mand skulle finde dig attraktiv har sat sig.<\/p>\n\n\n\n
Det er s\u00e5 her, du skal sp\u00f8rge dig selv, om du har modet til at kaste dig ud i noget, du ellers ikke havde forestillet dig.<\/p>\n\n\n\n