Jeg er en enkemand, f\u00f8dt i 1957, der n\u00e5ede at v\u00e6re gift to gange. F\u00f8rste gang var gennem en del \u00e5r dejligt, men da b\u00f8rnene var flyttet hjemmefra, var der ikke meget tilbage at v\u00e6re f\u00e6lles om. Anden gang jeg var gift blev en helt ubetinget stor k\u00e6rlighed, og det var en stor sorg, da jeg mistede hende. En sorg og et savn, det stadig er sv\u00e6rt at komme helt over. Men jeg har fundet mig til rette, og jeg har et indholdsrigt liv, som jeg er glad for.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er den yngste af to s\u00f8skende, der voksede op i et efter datidens forhold ret klassisk, borgerligt og trygt hjem i en stationsby p\u00e5 Sj\u00e6lland. Min far tog hver dag p\u00e5 arbejde, og min mor var det meste af tiden hjemmeg\u00e5ende, men hun havde mange fritidsaktiviteter. Vi blev begge studenter, og jeg fortsatte p\u00e5 universitetet og fik efterf\u00f8lgende arbejde i den branche, som jeg stadig er i. Mit egentlige arbejde er for s\u00e5 vidt ikke s\u00e6rlig interessant, men jer er leder for et team, der besk\u00e6ftiger sig med et underligt sammensurium af tele og elektronik blandet med lidt IT.<\/p>\n\n\n\n
Som teenager var jeg meget tiltrukket af alt det, der startede med 68’erne, men jeg kom aldrig rigtig v\u00e6k fra mit borgerlige ophav. Det er ogs\u00e5 der, jeg er i dag: et passende sted p\u00e5 h\u00f8jrefl\u00f8jen. Som menneske er en kort og dog alligevel ganske rammende beskrivelse, at jeg er en livsglad sj\u00e6l med et positivt livssyn.<\/p>\n\n\n\n
I mit voksenliv kom jeg og b\u00f8rnenes mor noget omkring. Vi havde en periode i udlandet og en anden periode nord for Aalborg, dengang det var verdens navle for telefoni. Bortset fra denne flytten lidt rundt fik vores b\u00f8rn en opv\u00e6kst nogenlunde som min egen. At deres mor og jeg ikke havde det godt sammen blev fejet v\u00e6k ved, at vi altid var sammen med alt for mange andre. S\u00e5 som jeg skrev ovenfor smuldrede mit f\u00f8rste \u00e6gteskab.<\/p>\n\n\n\n
I mit andet \u00e6gteskab blomstrede jeg helt utroligt meget op, og jeg m\u00e6rkede, gav og modtog en k\u00e6rlighed, der n\u00e6sten ikke kan beskrives. Det var derfor en stor sorg, som jeg stadig ikke er kommet helt igennem, at hun d\u00f8de alt for tidligt. Gennem vores godt tyve \u00e5r, n\u00e5ede vi heldigvis at v\u00e6re p\u00e5 mange ferier sammen, is\u00e6r byture i Europa og sommerferier til Spanien, hvor varmen tiltrak os. Jeg bor stadig i det parcelhus p\u00e5 Sj\u00e6lland, som blev vores hjem, efter at vi begge var kommet p\u00e5 den anden side af skilsmisser.<\/p>\n\n\n\n
Selvom jeg i princippet kunne g\u00e5 p\u00e5 pension, har jeg stadig mit arbejde, og jeg bruger tid med familien herunder tre b\u00f8rneb\u00f8rn. Jeg har gode venner og jeg er ogs\u00e5 involveret i et par foreninger. S\u00e5 som jeg antyder et andet sted, har jeg i virkeligheden nok at f\u00e5 tiden til at g\u00e5 med, og jeg kan sagtens v\u00e6re alene. Ofte nyder jeg endda netop at v\u00e6re alene, hvor jeg kan g\u00f8re, hvad der passer mig.<\/p>\n\n\n\n
Men der mangler nu nogen gange alligevel noget, s\u00e5 derfor har jeg skrevet disse ord, som du netop nu l\u00e6ser.<\/p>\n\n\n\n
Noget af det, jeg savner, er n\u00e6vnt p\u00e5 n\u00e6ste side om intimitet, men der er noget andet, som jeg ogs\u00e5 gerne vil fort\u00e6lle om, nemlig mad. Jeg er glad for mad og spiser stort set alt, dog undtagen junkfood. Jeg g\u00e5r gerne i forretninger og finder noget godt, jeg tilbereder det gerne, selvom der p\u00e5 ingen m\u00e5de ligger en kok gemt i mig, og jeg spiser det gerne. Ogs\u00e5 med stor gl\u00e6de, noget som andre har lavet. Og der er det, at der igen er et savn: Jeg g\u00f8r, hvad jeg kan for dagligt at f\u00e5 noget ordentligt at spise, men der er bare s\u00e5 utroligt meget hyggeligere, hvis der var en at dele m\u00e5ltidet med. <\/p>\n\n\n\n
Lad mig til slut n\u00e6vne, at jeg har nok altid f\u00f8lt en vis tilknytning til kirken, eller m\u00e5ske snarere til kristendommen, selvom jeg gennem mange \u00e5r sj\u00e6ldent var til gudstjeneste. Men siden jeg blev alene, har jeg fundet god tryghed i at v\u00e6re en lidt mere flittig kirkeg\u00e6nger, hvor jeg vel nu kommer en gang eller to om m\u00e5neden. Det giver faktisk en dejig ro at v\u00e6re der. Jeg tror(!) ikke jeg er troende som s\u00e5dan, jeg kan faktisk ikke engang forklare, hvad jeg mener, det er at v\u00e6re troende. Men kirker giver og har altid givet en dejlig tryghed. Jeg er ogs\u00e5 altid p\u00e5 ferier g\u00e5et ind i s\u00e5vel de mindste kirker som de st\u00f8rste katedraler.<\/p>\n\n\n\n