Jeg er en enkemand, født i 1957, der nåede at være gift to gange. Første gang var gennem en del år dejligt, men da børnene var flyttet hjemmefra, var der ikke meget tilbage at være fælles om. Anden gang jeg var gift blev en helt ubetinget stor kærlighed, og det var en stor sorg, da jeg mistede hende. En sorg og et savn, det stadig er svært at komme helt over. Men jeg har fundet mig til rette, og jeg har et indholdsrigt liv, som jeg er glad for.
Jeg er den yngste af to søskende, der voksede op i et efter datidens forhold ret klassisk, borgerligt og trygt hjem i en stationsby på Sjælland. Min far tog hver dag på arbejde, og min mor var det meste af tiden hjemmegående, men hun havde mange fritidsaktiviteter. Vi blev begge studenter, og jeg fortsatte på universitetet og fik efterfølgende arbejde i den branche, som jeg stadig er i. Mit egentlige arbejde er for så vidt ikke særlig interessant, men jer er leder for et team, der beskæftiger sig med et underligt sammensurium af tele og elektronik blandet med lidt IT.
Som teenager var jeg meget tiltrukket af alt det, der startede med 68’erne, men jeg kom aldrig rigtig væk fra mit borgerlige ophav. Det er også der, jeg er i dag: et passende sted på højrefløjen. Som menneske er en kort og dog alligevel ganske rammende beskrivelse, at jeg er en livsglad sjæl med et positivt livssyn.
I mit voksenliv kom jeg og børnenes mor noget omkring. Vi havde en periode i udlandet og en anden periode nord for Aalborg, dengang det var verdens navle for telefoni. Bortset fra denne flytten lidt rundt fik vores børn en opvækst nogenlunde som min egen. At deres mor og jeg ikke havde det godt sammen blev fejet væk ved, at vi altid var sammen med alt for mange andre. Så som jeg skrev ovenfor smuldrede mit første ægteskab.
I mit andet ægteskab blomstrede jeg helt utroligt meget op, og jeg mærkede, gav og modtog en kærlighed, der næsten ikke kan beskrives. Det var derfor en stor sorg, som jeg stadig ikke er kommet helt igennem, at hun døde alt for tidligt. Gennem vores godt tyve år, nåede vi heldigvis at være på mange ferier sammen, især byture i Europa og sommerferier til Spanien, hvor varmen tiltrak os. Jeg bor stadig i det parcelhus på Sjælland, som blev vores hjem, efter at vi begge var kommet på den anden side af skilsmisser.
Selvom jeg i princippet kunne gå på pension, har jeg stadig mit arbejde, og jeg bruger tid med familien herunder tre børnebørn. Jeg har gode venner og jeg er også involveret i et par foreninger. Så som jeg antyder et andet sted, har jeg i virkeligheden nok at få tiden til at gå med, og jeg kan sagtens være alene. Ofte nyder jeg endda netop at være alene, hvor jeg kan gøre, hvad der passer mig.
Men der mangler nu nogen gange alligevel noget, så derfor har jeg skrevet disse ord, som du netop nu læser.
Noget af det, jeg savner, er nævnt på næste side om intimitet, men der er noget andet, som jeg også gerne vil fortælle om, nemlig mad. Jeg er glad for mad og spiser stort set alt, dog undtagen junkfood. Jeg går gerne i forretninger og finder noget godt, jeg tilbereder det gerne, selvom der på ingen måde ligger en kok gemt i mig, og jeg spiser det gerne. Også med stor glæde, noget som andre har lavet. Og der er det, at der igen er et savn: Jeg gør, hvad jeg kan for dagligt at få noget ordentligt at spise, men der er bare så utroligt meget hyggeligere, hvis der var en at dele måltidet med.
Lad mig til slut nævne, at jeg har nok altid følt en vis tilknytning til kirken, eller måske snarere til kristendommen, selvom jeg gennem mange år sjældent var til gudstjeneste. Men siden jeg blev alene, har jeg fundet god tryghed i at være en lidt mere flittig kirkegænger, hvor jeg vel nu kommer en gang eller to om måneden. Det giver faktisk en dejig ro at være der. Jeg tror(!) ikke jeg er troende som sådan, jeg kan faktisk ikke engang forklare, hvad jeg mener, det er at være troende. Men kirker giver og har altid givet en dejlig tryghed. Jeg er også altid på ferier gået ind i såvel de mindste kirker som de største katedraler.
Lad mig stoppe denne del af fortællingen her, og så bede dig finde modet frem og læse videre om “Intimitet“.